Jeg ser min mor stå på stien hun råber af mig, jeg ser bjælken bag hende, i det sekund bliver jeg klar. Jeg kunne strække mit ben ud skubbe, skubbe hende, ind i døden, og jeg ønsker at gøre det af hele mit forræderiske hjerte. Jeg, den første hun skabte vil blive den som skubber hende i døden. Kunne blive, ønskere at blive. Alle de gange hun har fået mig til hade mig selv, minderne vælter igennem mit hoved. Hendes drøm at jeg skulle vokse op og blive nøjagtig som hende, mit mareridt. Jeg ved det og det påvirker ligeså meget som.. som.. intet.. Det påvirker mig overhovedet ikke.

Mennesker der både er gode og onde, er forvirrende.

Du ved aldrig hvornår de er det ene eller det andet.

Noglegange kan du se løgnen i deres øjne.

Andre gange kan du kun se kulden.

Derfor er der mange der hader mig.

To face the ugly girl that's smothering me.

jeg misunder dem deres selvkontrol.
den måde de behersker sig selv på.
jeg burde ikke misunde dem, de er jo syge.

jeg misunder dem deres selvkontrol.
den måde de behersker sig selv på.
jeg burde ikke misunde dem, de er jo syge.

jeg misunder dem deres selvkontrol.
den måde de behersker sig selv på.
jeg burde ikke misunde dem, de er jo syge.

jeg stirre på mit fedt.
og jeg hader hver eneste gram af det.

mine fingre lugter af bræk, under mine negle er der størknet blod.
men jeg er glad og tilfreds.

Ja, sådan. Jeg kan virkelig ikke klare mere. Jeg har ikke lyst til at forsætte, overleve længere. Det eneste jeg ønsker er døden, er den virkelig for meget at bede om. Mennesker dør hverdag hvorfor kan jeg ikke blive en af dem? Hvorfor skal jeg leve, i et liv som for min skyld forsvinde for altid.

jeg vil kravle. kravle ned i et hul. et hul hvor jeg kan være alene. Et hul hvor jeg ikke føles tom. et hul hvor ensomheden kan fylde mit hjerte istedet for at æde det. et hul hvor jeg kan ophøre med at eksisterer, til sidst.

hun forsøger at gætte, men hun rammer mile forbi.

jeg vil ikke sove, for jeg vil ikke blive skuffet når jeg vågner. Jeg vil ikke vågne og ønske jeg var død længere. Jeg vil bare have det her, livet, overstået. Mit liv og lige begyndt, og jeg ønsker det ville tage en ende. Jeg kan vel bare selv tage den, men jeg ved ikke hvorfor en af de mange muligheder jeg skal vælge. Jeg ønsker af hele mit hjerte at ligge mig til at sove og aldrig blive vækket igen.

jeg vil gerne græde.
hvorfor vil tårene ikke trille det plejede ikke at være et problem.

jeg var hjemme hos farmor og farfar idag.
Vi skulle spise, hele tiden.
jeg vågnede alt for sent.
og var ikke spicelt vågnen på noget tidspunkt.

hvorfor jeg ikke tror dig?
fordi det er en smuk løgn.

det er egentlig utrolig hvor meget ens musiksmag kan sige om en.

størknet blod.

størknet blod på mit lår, drypper ned på gulvet.
jeg lader det dryppe som altid.
jeg tørre det ikke op.

it feels like to falling from heaven.

life is like trying to find the sound in the silence.

hvis livet er som et spil, kan man så snyde?
Er der en nem udvej, for hvis der er så vis mig den.
Jeg holder ikke det ud længere.
hvis jeg skulle samligne mig selv med noget så ville det være en porcelænsdukke.
Jeg viser ikke hvor let, jeg knuses, tilintetgøres.
Min facade har længe været min bedste ven.
Jeg tror det er blevet en vane?
Jeg vil og har ikke tænkt mig at skjule det.
Bare stil spørgsmålet en gang til og jeg vil svare sandfærdigt.

jeg elsker digte for de er en god måde at udtrykke sine følelser for dem der ligesom mig er omkring tinstikke mænds niveauet til og tegne og male.

min mor fik mig til at gå i seng fordi jeg skal tidligt op og lave en kreativ ting til min farmor, men jeg stod op igen. Jeg gider ikke, men det betyder ikke noget for hende hvad jeg vil og ikke vil.

Træets blade suser i vinden.
Smilende ansigter, overalt omkring mig.
Rosens torne borer sig ind i min hånd.
Blodet løber ned langs hånden.
Håndens flade bliver brudt af kniven.
Det stille smil på mit ansigt slukkes for altid.

En regndråbe ramte min kind.
Mit falske smil forsvandt for en stund.
Jeg så dine øjne ved mine.
Det var mere af lyst end af nød, denne sidste gang.

Du stoppede motoren.
Jeg holdt mig i din skygge.
Skrækken i pigens øjne var ikke til af tage fejl af.
Men du havde lovet mig at ingen ville komme til skade denne gang, ikke igen.

Jeg så pistolen, jeg så hendes fald.
Jeg gik langsomt hen til hende, klappede hende på skuldren en sidste gang.
Hvad er det du har gjort!
Hvordan kunne jeg lade det ske, igen?

Kirkens klokker kimede, så smukt.
Loftets gulv var futigt og koldt, jeg strammede grebet.
En mus løb hen over gulvet, jeg rettede pistolen mod dit hovede.
Sveden rullede på din pande, jeg trykkede på aftrækkeren.

Jeg fik dig langsomt dig fri fra stolen, du er væk nu.
Hunden peb, den der engang var din.
Jeg satte mig på din stol, smilende.
Politiet slog døren ind, jeg trykkede på aftrækkeren.

Stemmen hvisker mit navn.
Lyden af regn på et vindue.
Det er som at høre en vuggevise i mørket.

Jeg husker et smil, et smil som forlængst er forsvundet.
Et vækkeur biber som om det er den sidste chance.
En stille latter høres her ved midnatstid.

Stemme hvisker dit navn.
En bil suser forbi imens et vindue lukkes i.
En tårer triller ned af min kind.

Jeg husker smilet, smilet som slukkes nu.
Bilen når ikke at sænke farten.
Dit og mit skrig blandes, mit i smerte, dit i rædsel.

Når.

Hvad tænker de om dig når du forklarer hvordan det er,
Når dagene smelter sammen til den samme triste grå farve...
Når du intet føler udover dem stikkende smerte i dit sind, som ikke vil forsvinde...
Når du går rundt somen levende død, en krop der lever mens dit sind er dødt...
Når du vågner om morgene og ønsker at søvnen ville vare evigt...
Når dit ansigt er som en maske uden liv...
Når du vil gøre alt for at genvinde følesen i kroppen...
Når du overvejer mulighederne for dit sidste åndedrag...

Hun havde fløjet, så længe hun huskede.
Hun havde mistet sine vinger, hun var blevet et vrag af følser.
Hendes skyld havde forrådt hende til sidst, skyldfølsen havde lammet alt fornuft.
Hun havde brudt løftet, der trøjrede hende fast til livet.
Hun havde tabt sit liv på gulvet, hun havde ladet det sidste blod flyde ud, sammen med blodet flød livet ud af hendes spinkle krop.

endnu et dårligt digt.

Et liv i skygger.
Et liv i skam.
Et liv som ingen forskel gør.
Et liv som en dukke for en andens hånd.
Hvorfor? det uendelig spørgsmål, uden svar.
En begrænsning så kom du kender til.
En verden uden smerte.
Et håb som tændes for af slukkes.
Alle mine tanker flyver rundt.
Intet sted af slå rod.
Min sjæl er både lys og mørk.
Både et menneske og et væsen uden lige.
Håbet som du gav for af slukke det igen.
Et løftet som blev brudt.
Men det gør intet, når man først er blevet vant til det.
Et smil, sammen med en tårer.

et selvmedliden og dårligt digt.

Hver gang jeg ser de smilene ansigter
Mærker jeg tårene presse sig på
Men jeg nægter af rette ind
Jeg nægter af opgive alt, på grund af dem
De klager over af de har for meget pres og for mange forventinger.
Men er det ikke bedre end ingen pres eller forventinger til mig eller mine meninger?
Hvorfor lader de mig ikke have mine holdninger, hvorfor skal jeg mene det samme som dem?
Hvad er mit grundlag?
Hvad er mit håb?
Om aften ligger jeg der og tænker.
Falder ikke i søvn før tårene kommer,
Med morgen kommer smerten
Smerten der ikke forsvinder.
Orker ikke af åbne øjnene.
Kan alligvel ikke få mig til af se dem i øjnene.
Hvor længe varer det før jeg bryder sammen?
Hvorfor har jeg fortiet så længe.

Det dunker.

Raseriet.
Tændes, endnu en gang.

Du står foran mig.
Du smiler.
Mit raseri, tænder du.

Jeg forsøger, at lade være
At lade være med at kvæle dig.
Ingen vold, endnu en gang.

Du som hverdag fortæller mig,
at jeg ikke er god nok.
Aldrig god nok.

Du som aldrig ser,
mine forsøg på at til tilfredstille dig.
Er du blind?

Du som får mig til,
at hade mig selv.
Altid hade, aldrig elske.

Du som ikke ser den smerte,
du påføre mig.
Den smerte som jeg forsøger at vise dig.

Du som er knyttet til mig,
selvom jeg ønske du ikke var.
At jeg aldrig var blevet født.

Du som siger,
at du elsker mig.
hvis det du gør er at elske, vil jeg ikke elskes.

Du som lukker,
min mund før den åbnes.
Ikke tiladt at have meninger.

Du som ser,
mine tårer, kun hån tiloveres.
Intet må følelse.
Du som er min mor.
Du som gav mig livet.
Det liv, jeg ville ønske jeg ikke havde.

Stop med at lyve.
Jeg er ikke køn.
Stop med at lyve.
Jeg er ikke talentfuld.
Stop med at lyve.
Jeg er fed.

Perfekt.
Vil jeg være.
Perfekt.
Er jeg ikke.
Perfekt.
Bliver jeg aldrig.

Stop med at sige jeg skal lade være.
Jeg er for fed.
Stop med at sige jeg skal lade være.
Jeg har smerter.
Stop med at sige jeg skal lade være.
Jeg er for dum.

Forventninger.
Jeg er ikke glad.
Forventninger.
Jeg er ikke udadvendt.
Forventninger,
Min facade forfalder.

Stop med at sige jeg skal være positiv.
Alle peger fingre af mig.
Stop med at sige jeg skal være positiv.
Alle hvisker om mig.
Stop med at sige jeg skal være positiv.
Alle hader mig.

Lad mig være.
Jeg er ikke god nok til dig.
Lad mig være.
Jeg bliver aldrig god nok.
Lad mig være.
Jeg stoler ikke på nogen.

Stop med at tale til mig.
Du kender mig ikke.
Stop med at fortælle mig det ikke er løsningen.
Selvmord er en evig løsning på et midlertidigt problem.
Stop med at fortælle mig, det jeg allerede ved.
Jeg orker ikke at lytte.

Sorg.
Jeg vil følge med dig.
Sorg.
Du vil ikke lade mig.
Sorg.
Befri mig fra dette helvede.

At tro.

Jeg længtes.
Længtes efter at tro.
At tro dig.

Skyd mig.
Skyd min mistro.
For jeg vil tro dig.

Dine ord.
Står klart.
Men, jeg kan ikke tro.

Jeg kan ikke beskrive.
Jeg må beskrive.
Jeg skal tale.

Stoppe med at tale uden ord.
Lær mig, at tale med ord.
Hvert et ord.

Må vise mig frem.
Udstilles.
Ikke gemmes væk.

Jeg nød til at tro.
Intet valg.
Giv mig tid.

If you can't understand my silence.
you can't understand my words.

det digt som jeg tidligere har skrevet kommentarene til.

Det du siger er løgn, ikke?
Lyver du for at få mig til at gøre det igen?
Hvorfor, vil du ikke lade mig være?

Jeg vil ikke!
Jeg er god nok!
Jeg kan hvad jeg vil!

Stop med at forpeste mine tanker!
Forsvind ud fra min hjerne!
Jeg vil være rask!

Jeg elsker dig.
Men du har aldrig elsket mig.
Så længe har du været en del af mig!

Hvorfor er det nødvendigt?
Burde jeg ikke være glad?
Jeg smiler jo for helvedet!

Jeg vil tro det de siger om mig!
Hvorfor vil du ikke lade mig gøre det?
Jeg gør det igen og igen.

Ændre min tankegang.
Lad mig tro det positive!
Trække på skulderne af det negative!

Hvorfor fortæller du mig aldrig det er godt nok?
Hvornår er jeg god nok til dig?
Hvordan bliver jeg godt nok til dig?

Du er min uvelkomne gæst.
Din bolig er stjålet.
Det du kontroller er mig.

Jeg vil bare være fri.
Fri for dig, forevigt.
Jeg behøver ikke at gøre dette!

Jo, jeg gør.
Intet, er jeg uden det.
En ussel krop, uden sjæl.

Det holder mig i live.
Jeg burde være død.
Hvorfor er jeg ikke død?

Er jeg død?
Er jeg i live?
Er jeg overhovedet mig?

jeg tror jeg vil sætte digte ind, både nyere og ældre.

Do not worry about me I'm just another lonely rose.

jeg læste.

lige noget som jeg syntes er enormt smukt.

kan du også høre regndråberne tromme på vinduet? for det kan jeg. de ensomme regndråber, der bare falder og falder. hurtigere og hurtigere, en efter en. de regndråber, der symbolisere at et menneske er fortabt. de regndråber, der symbolisere, at et menneske har givet op. det er dê regndråber jeg kan hører ligenu. det er dem, der har fået spanden til at flyde over. for det er slut nu. spanden er fuld. og det kan du takke både regnen for, og dig selv.

Livet er som stoffer.

Jeg skrev:
Hvem er af jer syntes det her lyder fristende?

Hvis man kunne prikke noget ud af sit eget ansigt, sine øjne måske. Eller kradse og rive sig selv til blods. Flænse huden af sig selv, blotte sit friske kød og gnave i åbne sår. Hukke sine lemmer af, så man ikke kunne gå. Skære sine bryster af, rive kønshårene af sig selv med sine egne labber, skære sin kússe op med en kødkniv, bide klitóris af med sine hugtænder og ÆDE den. Som et hungrigt rovdyr. Et udyr. Eller som et MONSTER.
Hun svarede:
Tanken om at rive sig selv til blods .. og mærke smerten så intenst, virker så firstende. Men alligevel kan man ikke. Livet er som stoffer .. man vil faktisk helst ikke, men alligvel kan man ikke stoppe det.

Eller så'n er det for mig.
jeg kender følelsen.

hvem ville dog spilde sin tid på at læse om mig?

jeg er vist en smule paranoid.
jeg nægter at skrive dagbog selvom jeg har fået det anbefalet.
jeg vil ikke have at den bliver fundet, og jeg får ikke lov til at skjule noget.

eh, på en hjemmeside har jeg skrevet digt ud fra mine følelser, der er kommet to kommentarer.

Du har et rigtig flot sprog, men jeg synes digtet er lidt for forvirrende. Jeg ved ikke, om fortælleren er skizofren, eller om det er noget med én, som ikke vil være forelsket i en anden... I hvert fald, det er ret forvirrende. Jeg tror måske du skal arbejde på at få pointen lidt mere frem i teksten - altså, at du gør lidt mere klart, hvad det er du vil sige, med digtet.

Men som sagt - smukt sprog, som altid. ;)
Hvis jeg er ulykkelig forelsket så er det i mig selv. Også vidt jeg ved er jeg ikke skizofren.

Jeg kan godt lide dit sprog. Tankerne kan virke forvirrende.

Men omvendt kan det også være en styrke at du kan skrive så flot uden jeg kan vide hvad du nøjagtigt mener. Bare du selv har fat i den røde tråd i digtet og bruger dine ord bevidst.
Godt digt
Jeg mangler den røde tråd i mit liv.

when I'am alone I fell so much better.

when I'am alone I fell so much better.

Et uddrag fra Avril Lavigne's sang Together.
Det bliver nok taget ud af sammenhængende.
Men det er jeg har det, bedst alene.
Og omgivelserne tvinger mig til at være sammen med andre.

Mennesker minder om blomster.

-Smukke blomster kan have torne.

Jeg orker ikke julen.

forskellen på alt og intet, er lille men den er der.

Like you - Evanescence.

En utrolig smuk sang.

"Like You"

-Evanescence.

Stay low.

Soft, dark, and dreamless,

Far beneath my nightmares and loneliness.

I hate me,

For breathing without you.

I don't want to feel anymore for you.

Grieving for you,

I'm not grieving for you.

Nothing real love can't undo,

And though I may have lost my way,

All paths lead straight to you.

I long to be like you,

Lie cold in the ground like you.

Halo,

Blinding wall between us.

Melt away and leave us alone again.

The humming, haunted somewhere out there.

I believe our love can see us through in death.

I long to be like you,

Lie cold in the ground like you.

There's room inside for two and I'm not grieving for you,
I'm coming for you.

You're not alone,

No matter what they told you, you're not alone.

I'll be right beside you forevermore.

I long to be like you, sis,

Lie cold in the ground like you did.

There's room inside for two and I'm not grieving for you.

And as we lay in silent bliss,

I know you remember me.

I long to be like you,

Lie cold in the ground like you.

There's room inside for two and I'm not grieving for you,
I'm coming for you.

Jeg gik tidligt i seng idag eller igår.
Jeg sov fem timer og vågnede.
Så kunne jeg selvfølgelig ikke falde i søvn igen.
Jeg læste lidt og besluttede mig for at stå op.
Jeg holder sikkert ikke hele dagen.

det er egentlig en smule morsomt at få at vide man har et smukt sind.
Ikke det at jeg tror på det, men alligevel.
Jeg kan bare ikke tro på ros, især ikke ros til mig.
Jeg tænker bare at de siger det for at være "søde".

Søvnløs.

Søvnløs.
Stirrer lige ud.
Søvnløs.
Løbe uden mål.

Nytteløst.
Søvn er spild af tid.
Nytteløst.
Behov for søvn.

Følelsesløs.
Tik tak.
Følelseløs.
Lad mig sove.

Intethed.
Min hals er øm.
Inteted.
Mine arme svir.

Afmagt.
Lad dem stræffe.
Afmagt.
Få det overstået.