Hun havde fløjet, så længe hun huskede.
Hun havde mistet sine vinger, hun var blevet et vrag af følser.
Hendes skyld havde forrådt hende til sidst, skyldfølsen havde lammet alt fornuft.
Hun havde brudt løftet, der trøjrede hende fast til livet.
Hun havde tabt sit liv på gulvet, hun havde ladet det sidste blod flyde ud, sammen med blodet flød livet ud af hendes spinkle krop.