Jeg ser min mor stå på stien hun råber af mig, jeg ser bjælken bag hende, i det sekund bliver jeg klar. Jeg kunne strække mit ben ud skubbe, skubbe hende, ind i døden, og jeg ønsker at gøre det af hele mit forræderiske hjerte. Jeg, den første hun skabte vil blive den som skubber hende i døden. Kunne blive, ønskere at blive. Alle de gange hun har fået mig til hade mig selv, minderne vælter igennem mit hoved. Hendes drøm at jeg skulle vokse op og blive nøjagtig som hende, mit mareridt. Jeg ved det og det påvirker ligeså meget som.. som.. intet.. Det påvirker mig overhovedet ikke.