Jeg er desværre røget tilbage i min opkastninger..
Jeg er begyndt ovre på skolen, i flere klasser under min syvende klasse, det gør så ondt indeni..
Det er længe siden jeg har skrevet.. ´Der er sket så meget, både godt og skidt.
Jeg skal f.eks måske indlægges på åben i stedet for på skærmet, jeg ville næsten ønske jeg ikke skulle, men alligevel.
Jeg tror jeg bliver nød til at sige at jeg íkke er klar endnu..
Lyset brænder stadig, vi er stadig i live! Flammen står stadig, brænder de sidste håb op, smelter min person om, gør den ukendelig, påbegynder forvandlingen, som jeg har intet med at gøre, men som ændre mig. Mit navn er Naja, jeg er fjorten år gammel. Jeg kan være meget udavendt, men for det meste siger jeg ikke så meget, fordi jeg ikke kender nogle der værd at sige mere end et par sætninger til. oo' Det samme gælder de fleste af mine lærer, men jeg gør det for det meste alligevel hvis de altså spørger mig om noget. Jeg er den pige der sidder næste bagerste række, uden en sidemakker, et tomt bord ved siden af mig og væggen ved den anden side. Jeg er den pige som ikke viser sine føleser for de fleste. Den pige som holder af få og elsker endnu færre. Den pige som kan være hyper det ende øjeblik og dybt seriøs og tænksom at snakke med. Hende som kan være venlig og flink hvis hun gider. Jeg er den pige som til tider udtrykker sig som en gammel dame.
