Danser igennem regnen, hvorfor skulle de bringe dig op? Hvorfor skal de altid bringe dig op? (De vil lukke, mig inde i skabet, lukket inde med resterne af dig, de vil ikke give op før jeg er gal)
Danser igennem regnen uden dig. (danse indtil min hjerne holder op)
Lyde af mennesker som går ind ud af døre, lyden af mennesker som går. (alene.. De er NORMALE, de er hvad jeg aldrig kan være. MISUNDELSE.)
Hvordan ville de reagere hvis jeg fortalte dem? (at de ikke behøver at prøve, prøve så hårdt, fordi at deres virkelighed, ligner alle andres)
De hvisker ord i mine øre. (hvisker, hvisker før de råber og skriger)
Hvorfor prøver de at overbevise mig om at jeg hader dig? (elsker.. jeg savner dig)
Når jeg var ude på et sidespor, var du der og hjalp mig tilbage. (undskyld, undskyld)
Når jeg lukker øjne ser jeg dit ansigt som det var den gang. (Vil du nogensinde tror mig, når jeg siger at jeg ville ønske at det aldrig var sket?)
Måske ser du mit ansigt som det var den gang, jeg kan se din smerte, jeg kan se din rædsel. (jeg er bange for hvad du så i mit.. skam)
Når jeg ser dig falde mærker jeg min panik og rækker ud efter dig, men der er intet at gribe. (panik? hvem prøver jeg på at narre?)
Når jeg forsøger at gribe dig, tænker jeg på om det ville havde været anderledes hvis jeg havde forsøgt at gribe dig dengang. (i stedet for at tage nydelse, i at se dig lide)
Når jeg ser dig på jorden, den samme jord, bliver det hele så.. unaturligt stille og jeg mærker noget varmt og fugtigt på min kind. (jeg elskede dig, og hvad jeg elsker ødelægger jeg, det er mig. monster, monster)
Jeg vil snart følge dig med glæde. (ned, ned til helvedet)
________________________________________________________
Jeg har også eh, indsat den på min boggnasker-bruger.
http://www.boggnasker.dk/vbforum/noveller-and-digte/13228-undskyld-undskyld.html
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar